Telefonen 74421250 er åben
Mandag - Tirsdag og Torsdag kl. 8.00 - 10.00

Udenfor åbningstid, send evt. mail til: vaerket@vuv.dk

BEHOV FOR AKUT HJÆLP UDENFOR TELEFONTID:
Ring 74421250 og tryk 0 for at blive viderstillet til vagten.

 


 

Vollerup-Ulkebøl Vandværk A.m.b.a.

 

Er stiftet 11. 2. 1938 som Spang og Ulkebøl Vandværk og det første vandværk blev bygget i 1939 i Vollerup, da der ikke fandtes vand de 3 steder man borede efter vand i Ulkebøl.  

Vollerup-Ulkebøl Vandværk er et Andelsselskab Med Begrænset Ansvar, 

CVR/se nr.  5270 1910.

Vandværket er beliggende på Linbækvej 7, Vollerup, 6400 Sønderborg.

Vollerup-Ulkebøl Vandværk leverer vand til ca. 1500 brugere i Vollerup, Spang og Ulkebøl og i 2014 blev der leveret 134.501 m3 til vores andelshavere og forbrugere.

Vandværkets forsyningsområde fremgår af kortet du kan se her. Vandforsyningen foregår fra vandværket på Linbækvej 7 i Vollerup. Det nuværende vandværk er opført i 1968 og sidst moderniseret i 2008.

Det første vandværk blev bygget i 1939 og udvidet i 1960, men da der hele tiden dukkede tekniske problemer op, blev dette vandværk revet ned i 2007.

Grundvandet hentes op fra 4 boringer i ned til 70 m dybde. Vandet iltes i et iltningstårn hvorefter det filtreres i åbne sandfiltre der fjerner 99% af  jern og mangan forekomsten, det resterende bundfældes i ledningsnettet. Ved en optimering af vandværkets iltningstårn og fjernelse af et gulvafløb det gik ned i renvandsbeholderen, fik vi undersøgt renvandsbeholderen og det viste sig at der kun var ganske lidt slam i bunden, ikke engang over hele bunden, så vandværkets filtre virker rigtig fint.  Et vandledningsbrud kan misfarve vasketøj. Skulle uheldet være ude, så hold tøjet vådt og kontakt vandværket. Vi har poser med simple kemikalier der kan afhjælpe problemet.

Vandet vi drikker i dag er dannet omkring og før 1940 og 95 % af grundvandet er mere end 80 år gammelt.

Vi kan i øvrigt oplyse at vandets hårdhed betegnes som middelhårdt til hårdt (15-16 dH). Denne information er nyttig i forbindelse med indstilling af vaske- og opvaskemaskiner. Drikkevandets kvalitet kontrolleres løbende af et akkrediteret laboratorium. Vi får også kontrolleret vandet for pesticider, og der er til dato ikke fundet sådanne stoffer i vandværkets vand. Vandværket samarbejder med Vandrådet i Sønderborg om aftale med Eurofins, der udtager vandprøverne og laver analyserne.  I 2013 har vandværket afsluttet udskiftningen af vingehjulsmålere med elektroniske målere, der kan radioaflæses, hvorfor der ikke udsendes aflæsningskort mere.

 

Vi håber med disse sider at kunne givet dig/jer et lille indtryk af hvem vi er og hvor vandet i dine haner kommer fra. Skulle du/I have yderligere spørgsmål er man altid velkommen til at kontakte ét af bestyrelsens medlemmer.

 

 

  29. marts 2024

   Driftstatus:

   Ingen driftsproblemer


   Se seneste:
   PFAS målinger

   Se seneste:
   
   Vandanalyse